Den 27. Juli 2008 har vi været gift i 6 år. Det fejrede vi ved at side i haven og mindes den fantastiske sommeraften hvor vi holdt fest i haven - i medens vi vandede græsset, som godt snart kunne begynde at gro! Men altså, vi har godt nok nået meget i de 6 år :)
I dag var farmor Joan og bedstefar Finn forbi og de gav os 2 planter til haven. Den ene hedder det lovende navn 'Syringa Vulgaris' og den anden hedder såmænd 'Ingrid Bergman'(!). Ikke dårligt ;)
Efter en dejlig lang slentretur i Kbh., hvor vi har oset i Istedgade, Vesterbro og hygget i Kongenshave, er vi nu endt på Atlas Bar hvor de serverer den lækreste mad for os :) Åh gud hvor vi savner storbyens mange specialretter.
Når man sådan har sået græs, så skal man vande tidligt og sent. I medens naboerne boltrer sig med sjov og bægerklang - det er hårdt! For os der skal passe parken..
Nu hænger badeværelse-bæstet vi købte af skumle 'Jørgensen', på QXL, endelig på væggen, efter en masse bøvl. Badeværelseelementet var beskadiget, i stykker og utæt. Og så VILLE det bare ikke hænge rigtigt på væggen. Hvis det ikke var for Ole Kurts hjælp i sidste øjeblik, så var det smidt på bålet.